E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:37
Emner
Bibelen

Forskellige oversættelser!

Matt 9,13

*** ... at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.
---- ... at kalde retfærdige, men syndere.
Jesus sagde at han ikke kom for at kalde de retfærdige, men syndere.
Hvorfor er det netop de syndige, Jesus på en speciel måde interesserer sig for?
De fleste oversættelser overlader det til fantasien, at finde ud af hvorfor Jesus kalder på os syndige mennesker.
Måske er det fordi omvendelse har noget med syndserkendelse at gøre, dette og indrømme at jeg er en synder, at jeg har fejlet. Det er meget vanskeligt for mange. Men der er også oversættelser, som ikke lader os i tvivl om, hvorfor Jesus på en speciel måde kalder på os syndere, vi kaldes til OMVENDELSE!

Matt 25,13

** hverken dagen eller timen, på hvilken menneskenes søn kommer.
--- hverken dagen eller timen.
Hvad er det vi ikke kender dagen og timen for?
Min liste over de ting jeg ikke kender dagen og timen for, er meget lang og det vil jeg tro at din også er. Men måske er det noget ganske særligt, noget meget vigtigt Jesus her siger og som vi ikke kender dagen og timen for.
Menneskesønnens komme er den mest betydningsfulde begivenhed i dit og mit liv. En begivenhed vi ALTID bør være rede for, men som vi ikke kender hverken dagen eller timen for.

Matt 27,24

*** ... Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod, ...
---- ... Jeg er uskyldig i denne mands blod, ...
Jesus blev uskyldig dømt. Det VAR en uskyldigs blod der blev udgydt på Golgata. Dette kan ikke siges stærkt nok og det er derfor glædeligt at se, at så mange oversættelser gør opmærksom på at det var en RETFÆRDIGS blod der blev udgydt.

Luk 4,4

***. Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert Guds ord.
----. Mennesket skal ikke leve af brød alene.
Brød er godt. Måske er et brød der indeholder de ting, som et godt brød bør indeholde og som er bagt på den måde et brød bør bages på, måske er det et af de bedste fødemidler vi kan få. Men det er ikke nok, der skal mere til, men hvad? Frugt, grønsager og flere andre ting er også nødvendige, men der er dog én ting som står over dem alle, GUDS ORD! Det er ikke blot den timelige føde vi bør tænke på, således som flertallet af oversættere har gjort det. Men den del der er endnu vigtigere DEN ÅNDELIGE FØDE, SÅLEDES SOM DEN ER I GUDS ORD.

Joh 3,15

***... For at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
----... som tror skal have et evigt liv i ham.
Troen på Jesus Kristus, Guds Søn, ER alt afgørende for den kristne tro. I dag er der et utal af trossamfund, religiøse bevægelser, selvbestaltede personer og organisationer som ikke ønsker at det er Jesus vi skal tro på. Derfor er det af stor betydning at den oversættelse du bruger, stadfæster at det er HAM, Jesus Kristus vi skal tro på.

Joh 4,42

*** ... at denne er sandelig den verdens frelser, den Kristus.
---- ... at han i sandhed er verdens frelser.
Rundt om i verden er der i dag mange, som mener at de kan frelse verden. Mange politiske og religiøse organisationer mener, at deres leder er den som gennem en ny verdensorden skal frelse verden. Der er dog kun én der kan frelse denne verden, Kristus!

Joh 6,47

*** ... Den som tror på mig, har et evigt liv.
---- ... den, som tror, har evigt liv.
"Den der tror, har evigt liv" Tror på hvad?
Er det en hvilken som helst tro, på hvad som helst, der giver evigt liv? Nej bestemt ikke, men alligevel har halvdelen af oversættelserne overladt det til den enkelte, selv at finde ud af hvilken tro det er der fører til evigt liv.
En oversættelse, der fremhæver Kristus som frelseren er den Guds folk vælger.

Joh 6,69

*** ... at du er den Kristus, den levende Guds søn.
---- ... at du er Guds hellige.
Hvem er Guds hellige?
Er Guds folk, når de omtales som de hellige, ikke også Guds hellige?
Jesus omtales også som Guds hellige, så det kan være svært at se hvem det er der menes, det er derfor godt at nogle oversættere ikke blot har fastslået at Kristus er Guds Søn, men også fastslår at han er DEN LEVENDE, GUDS SØN!

Apg 20,25

*** ... og prædiket Guds rige,...
---- ... og prædiket riget,...
Hvilket rige er det der her er tale om?
Nogle oversættere har det på samme måde som de skriftkloge og farisæerne, de ønskede ikke Guds rige, men et jordisk rige.

Rom 14,9

*** ... Kristus både døde og opstod og blev levende igen ...
---- ... Kristus både døde og blev levende igen ...
At Kristus døde og blev levende er alle enige om, men OPSTANDELSEN, de kristnes håb, det evige livs begyndelse har nogle oversættere "glemt".

Ef 3,9

*** ... Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus
---- ... Gud, som skabte alle ting
Et af de mest afgørende spørgsmål, som ALLE SKAL tage stilling til er spørgsmålet om hvem der er skaberen. Alle afgørende spørgsmål angående den kristne tro og lære, hænger på en eller anden måde sammen med spørgsmålet om, hvem der er skaberen. Derfor er det af en afgørende betydning, at dette bliver besvaret på en klar og utvetydig måde. ALT ER SKABT VED KRISTUS!

Kol 1,14

*** ... forløsningen ved Hans blod, nemlig syndernes forladelse
---- ... forløsningen syndernes forladelse
Forløsningen, frelsen ved Jesu blod er en af de ting mange falske profeter og lærere har forsøgt at skabe tvivl om. Hvorfor er der kun tre oversættelser, som har dette med?

"dagens by 28-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vamdrup

Vamdrup Kirke1.JPGVamdrup er en stationsby i Sydjylland med 5.022 indbyggere (2014), beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Vamdrup hører til Vamdrup Sogn, og Vamdrup Kirke ligger i byen.

Terrænet omkring Vamdrup er en forholdsvis flad hedeslette, som bl.a. gennemskæres af den øverste del af Kongeåen, der løber syd for byen. Vest for byen får Kongeåen tilløb af Vamdrup Å, som kommer fra Søgård Sø øst for Vamdrup og løber gennem den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen får Vamdrup Å tilløb af Nagbøl Å, som løber gennem Bønstrup Sø nord for byen.

Vamdrup-området har været befolket siden Ældre stenalder. Der er fundet flinteredskaber på Vamdrupgårds marker nær Bønstrup Sø.

Fra bronzealderhøjen Guldhøj i Holt vest for Vamdrup blev der i 1891 udgravet 3 egekistegrave, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Der er fundet en del tegn på, at området omkring Vamdrup for alvor blev beboet i slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden. Navnet "Vamdrup" stammer fra Vikingetiden, og endelsen -drup angiver, at der er tale om en udflytterlandsby. Det menes dog, at navnet har været knyttet til gården Vamdrupgård, som oprindeligt hed Vamdrup.

Vamdrup Kirke er bygget i romansk stil og stammer fra 2. halvdel af det 12. århundrede. Den er større end de fleste landsbykirker, hvilket peger på en tilknytning til Vamdrupgård samt på, at området har været ganske tæt befolket allerede i den tidlige Middelalder.

Af Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kan udledes, at Vamdrup allerede i den tidlige Middelalder var en del af Anst Herred og dermed en del af Nørrejylland. Da landet senere blev inddelt i sysler, kom Vamdrup med i Almindsyssel, som også er en del af Nørrejylland og i øvrigt var underlagt kongen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvorfor gentager vi ikke det, som kirken gjorde i tiden frem mod Pinsedagen? Hvad ville der ikke ske, hvis hele Kirken igen satte alt til side for at vente på Åndens kraft i ti dage? Vi lægger alt for stor vægt på metoder, redskaber og ressourcer, og overser næsten selve Kilden til al kraft.
Hudson Taylor