E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 20:34

Af Gioulio Meotti

  • Det sterile Europa tror tilsyneladende, at frihedsrettighederne kan forhandles for midlertidig fred. Alting er til forhandling.
  • Som den britiske forfatter Douglas Murray anfører; "Hvorfor var det ikke arbejdere fra de europæiske lande, der i sin tid led under stor arbejdsløshed, såsom Portugal, Italien, Spanien og Grækenland, der blev bragt til Nordeuropa?".
  • Det fremsynede amerikanske kongresmedlem, Steve King, udtalte for nylig; "Vi kan ikke redde vores civilisation med andres børn", og henledte derudover opmærksomheden på f.eks. Giordano Bruno og Gallilei.

Netop nu har Det Italienske Institut for Statistik frigivet data over befolkningsudviklingen. Heraf fremgår flg.:

  1. Ny negativ befolkningstilvækst på - 474.000 i 2016 mod 486.000 året før.
  2. På landsplan var der 608.000 afdøde i 2016
  3. Hermed tabte Italien 134.000 indbyggere, svarende til en by som Ferrara eller Salerno

Den demografiske "illusion" opretholdes alene af indvandring. Vil man have en idé om, hvordan Italien vil se ud uden indvandring kan man se på Emilia-Romagna-regionen, der har den højeste befolkningstæthed, her vil der i 2035 være 20 % færre indbyggere!

For et år siden tog en gruppe europæiske geografer ud for at finde det mest øde område i Europa. De fandt det ikke i det kolde Lapland, men i Spanien. Molina de Aragon, hedder stedet, kun to timers kørsel fra Madrid. Affolkning er her ikke et udtryk for klimaforandringer, men for en krise i befolkningsudviklingen.

I en rapport fra Det Nationale Spanske Institut for Statistik kaldes Den Iberiske Halvø for Europas syge mand. Spanien mister i gennemsnit 72 indbyggere hver dag. Der fødes 20 % færre børn, end for to årtier siden. Demografer trækker en linie, hvorfra Spanien ikke længere har nogen fremtid, når 30% af befolkningen vil være over 65 år. I visse spanske regioner når fertilitetsgraden ikke engang et barn pr. kvinde. Antallet af afdøde overgår antallet a nyfødte. Den spanske avis El Pais spørger: "Er den spanske befolkning på vej mod udryddelse?".

I 2050 vil Spanien være en affolket nation domineret af ældre og singler. Landet vil have mistet 5,3 mio. indbyggere - 11% af den nuværende befolkning. Og i 2050 vil der være 1,7 mio. færre børn end i dag. Det betyder ingen økonomisk vækst og velfærd og - Spanien vil fremstå som et gerontokrati!(gammelmandsvælde, red.)

Spanien vil glide over i global glemsel.

Den muslimske kultur har affyret en demokratisk udfordring mod "Det Sterile Europa"! Den tyrkiske præsident Erdogan har for nylig opfordret muslimer i Europa til at føde fem børn, fordi "I er Europas fremtid". Dette falder i tråd med, hvad tidligere præsident Houari Boumedienne fra Algeriet sagde: "Vores kvinders livmoder vil give os sejren." Planen om at overtage Europa via demografi synes at lykkes.

Medens de spanske og italienske data blev frigivet, burde andre overskrifter også have fanget vor opmærksomhed: Islam vil overgå kristendommen i at være den største religion på kloden i 2070. Der er en tydelig forbindelse ikke kun mellem de tomme europæiske vugger og islamisk ekspansion, men også mellem Europas demografiske selvmord og de senere års åbning for masseimmigration og terror.

Intet moderne samfund har tidligere ophørt med at få børn. Tilstrømningen af muslimske immigranter er et symptom på - ikke en årsag til - Europæisk forfald. Medlemmer af et sundt kontinent, der vil omfavne fremtiden i dens mest elementære form (at opfostre næste generation), ville aldrig have tilladt fremmede at skære skiver af Europa og lade sharia-enklaver overtage styringen i disse områder.

Den engelske forfatter Douglas Murray rammer hovedet på sømmet:

“Et helt kontinent er fyldt op med aldrende indbyggere, der henslænger sig i barnagtig nydelse i illusionen om internationalisme og fastholder, at alle konflikter kan løses fredeligt, uden dødstab og på diplomatisk vis. Europas kultur er i sin essens pacifistisk, dæmoniserer krig og over alt andet søger nydelse og komfort".

Det europæiske selvmord har ligeledes alvorlige konsekvenser for sikkerheden i samfundet. Under forandringen mod den aldrende flertalsstat, vil demokratiet være i fare.

Velfærdsfordelingen afhænger af den yngre befolknings skattebetalinger til den fælles sociale sikkerhed. Hvad vil ske, når den ældste del af befolkningen stemmer mere til eget bedste på bekostning af de stadigt færre unge?

Nationalt forsvar vil blive udfordret. Europa nægter allerede at leve op til sine NATO-forpligtigelser. Stater, der ikke vil bruge penge på forsvar, vil være mere sårbare overfor dem, der vil.

Forfald er et valg, ikke en skæbne. Der er stadig tid, men ikke megen, til at Europa vælger at lade være med at opløse sig selv.

"dagens by 4-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Gilleleje

Gilleleje-inner-harbour01.jpgGilleleje ligger i Nordsjælland og er en fiskeriby med 6.514 indbyggere (2014). Byen befinder sig i Gribskov Kommune og tilhører Region Hovedstaden.

Gilleleje ligger på Sjællands nordligste punkt, som er Gilbjerg Hoved lidt vest for byen. Øst for byen ligger klinten Nakkehoved med Nakkehoved Fyr. Gilbjerg Hoved og det svenske fyrtårn  Kullen i Skåne markerer de to sider af indsejlingen til Øresund.

De tidligste permanente bosteder i "Gyldeleye" (en tidligere stavemåde for "Gilleleje"), som er bekræftet, er fra det tidlige 1500-tal. En udgravning foretaget i 1979 af byens museum afslørede en hustomt under nogle sandlag. Huset var sandsynligvis bygget kort efter 1536, da en mønt dateret 1534-36 blev fundet på stedet. Da der også blev fundet keramiske genstande, der mindede om andre fund, antager arkæologerne, at kulturlaget kan dateres til det sene 1400-tal. Yderligere blev huset fundet på adressen Fabersvej 10, som ikke ligger tættest på stranden, og vanen dengang var at bygge fra vandet og indad.

Gilleleje Kirke der blev indviet i 1538.

Omkring dette tidspunkt vides det også, at byen havde penge nok til at bygge en kirke og ansætte en præst. Det krævede betydelige midler, og den generelle opfattelse er således, at overgangen fra sæsonfiskeri til helårsfiskeri samt bebyggelsen af området skete i årene omkring 1500. Rådhuset har sat 1488 som det "officielle" år for Gillelejes grundlæggelse for at gøre jubilæer nemmere. Kirken blev indviet i 1538 af den nyligt indsatte præst Hans Lauridtzen.

I 1588 lavede lensmanden på Kronborg en liste over de skatter, fiskerne skulle betale. Det var en halv til en hel tønde torsk. Fra denne liste kan det ses, hvem nogle af de tidligste beboere var. Der er omkring 70 navne på listen, hvor et navn er analogt til et hus - sikkert omkring 500 beboere i alt. Efternavnene Lauritsen, Rasmussen, Jensen og Skomager var de mest almindelige, og selvom vi på grund af normen med at bruge patronymer ikke kan slutte meget ud fra det, kan det alligevel ses, hvilke fornavne der var almindelige blandt disse fiskeres fædre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn og kun bøn genskaber mit perspektiv til noget, der mere ligner Guds.
Philip Yancey