E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
17. december 2012

Fra  Frontpagemag.com/  
17. december 2012.  

Lidt efter lidt bliver det værre.  
I de senere år har livet i byen, København, næppe været fri for, skal vi sige, problemer, relateret til Islam. Men for det meste har det værste været begrænset til Muslimske kvarterer som Nørrebro. Og Københavnerne har i det mindste været i stand til at trøste sig med, at forholdene i deres by var langtfra så slemme som dem lige på den anden side af Øresundsbroen i den nu berygtede svenske by, Malmø. 

Tja, som en leder i Jyllands-Posten erkendte i sidste uge, er "betingelser som i Malmö ... begyndt at dukke op i København." 

I en nyhedshistorie, der kom samme dag, som det redaktionelle Jyllands-Posten rapporterede det seneste eksempel på disse "betingelser", fortaltes der, at både den Israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, og lederen af Københavns Jødiske samfund nu er blevet rådet af Jøder i byen til at stoppe med at bære  "yarmulkes"  og Davidsstjerne eller tale Hebraisk højt i offentligheden - selv i kvarterer, der regnes for "sikre". 

Adspurgt om dette råd, fortalte politichef, Lars-Christian Borg, til Jyllands-Posten, at Jøder bør holde sig væk fra de dele af byen, hvor der er en anerkendt "risiko for sammenstød og chikane." (Pæn eufemisme for "Muslimsk nabolag") 

Jyllands-Postens redaktion tilføjede trøstesløst andre eksempler på, hvad de beskrev som byens voksende vilje til at tilpasse sig den stadigt forværrede situation i den Danske hovedstad: Københavns Jødiske skole "ligner en lille fæstning," forsynet med et kompliceret sikringssystem og politibeskyttelse, en konstant påmindelse for børnene om, at der er mennesker, der ønsker at gøre dem fortræd. 

Lederen af den Dansk-Palæstinensiske venskabsforening, som også er en ledende skikkelse i Danmarks regerende Socialistiske Folkeparti, mente for nyligt, at Hitler skulle have dræbt endnu flere Jøder, end han gjorde. Han blev ikke straffet og alt andet end kritiseret for det. 

Københavns borgmester opfordrede Jøder til ikke at vise for mange Israelske flag ved en nylig multikulturel festival, en formaning, der generelt blev betragtet som fornuftig: "Hvorfor søge unødvendige slagsmål?" "Hvorfor provokere?" 

Endnu en gang viser avisen sig at være moralsk hoved og hale for stort set alle andre større aviser i Europa.  Jyllands-Posten opfordrede Danskerne til at anerkende, hvor farligt det er at reagere på Muslimsk had på en passiv og ikke imødekommende måde, og opfordrede dem til at vågne op, før det er for sent. 

I sidste uge bragtes en anden historie fra Danmark om nogle folk, der har stået i alt dette, som måske igen kan betragtes som værende i det små. For sent har unge Muslimer tilsyneladende optrappet bestræbelserne på at presse penge af virksomhedsejere på Nørrebro. Ideen er naturligvis at høste anerkendelse, eller  Jizya , fra ikke-troende, som de ser på som "dhimmier", der bor på Muslimsk område. 

I august rapporterede en modig kvinde, hvis bar på Nørrebro er blevet vandaliseret af unge Muslimer, et sådant afpresningsforsøg til politiet, som endte med at foretage en anholdelse. 

Sidste tirsdag og onsdag forsøgte en gruppe unge Muslimer det samme med Hellig Kors Kirke, også på Nørrebro, idet de fortalte kirketjeneren, at Gudshuset lå i deres område, så de var nødt til at gafle gysserne. Til deres kredit gik kirkens embedsmand - ligesom barejeren - til politiet. Knapt så meget til deres ære, så synes den samme kirketjener at forsøge at skjule hele episoden med tavshed: Medlemmerne af menighedsrådet er blevet frarådet at tale med medierne, og domprovsten for kirken og den lokale biskop nægtede også at kommentere. 

Læren er selvfølgelig, som redaktørerne af Jyllands-Posten naturligvis anerkendte, enkel og velkendt: som Edmund Burke så berømt udtrykte det, alt hvad der er nødvendigt for det ondes triumf er, at gode mænd ikke gør noget. Ak, men i Danmark, som andre steder i Vesten i dag, er de gode mænd - og kvinder - som vover at stå op imod den onde Islamisering, selv i det små, så sjældne, at folk skriver artikler om dem. 
------------------------------------------------------------------
Et afsnit er udeladt.
"dagens by 4-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Gilleleje

Gilleleje-inner-harbour01.jpgGilleleje ligger i Nordsjælland og er en fiskeriby med 6.514 indbyggere (2014). Byen befinder sig i Gribskov Kommune og tilhører Region Hovedstaden.

Gilleleje ligger på Sjællands nordligste punkt, som er Gilbjerg Hoved lidt vest for byen. Øst for byen ligger klinten Nakkehoved med Nakkehoved Fyr. Gilbjerg Hoved og det svenske fyrtårn  Kullen i Skåne markerer de to sider af indsejlingen til Øresund.

De tidligste permanente bosteder i "Gyldeleye" (en tidligere stavemåde for "Gilleleje"), som er bekræftet, er fra det tidlige 1500-tal. En udgravning foretaget i 1979 af byens museum afslørede en hustomt under nogle sandlag. Huset var sandsynligvis bygget kort efter 1536, da en mønt dateret 1534-36 blev fundet på stedet. Da der også blev fundet keramiske genstande, der mindede om andre fund, antager arkæologerne, at kulturlaget kan dateres til det sene 1400-tal. Yderligere blev huset fundet på adressen Fabersvej 10, som ikke ligger tættest på stranden, og vanen dengang var at bygge fra vandet og indad.

Gilleleje Kirke der blev indviet i 1538.

Omkring dette tidspunkt vides det også, at byen havde penge nok til at bygge en kirke og ansætte en præst. Det krævede betydelige midler, og den generelle opfattelse er således, at overgangen fra sæsonfiskeri til helårsfiskeri samt bebyggelsen af området skete i årene omkring 1500. Rådhuset har sat 1488 som det "officielle" år for Gillelejes grundlæggelse for at gøre jubilæer nemmere. Kirken blev indviet i 1538 af den nyligt indsatte præst Hans Lauridtzen.

I 1588 lavede lensmanden på Kronborg en liste over de skatter, fiskerne skulle betale. Det var en halv til en hel tønde torsk. Fra denne liste kan det ses, hvem nogle af de tidligste beboere var. Der er omkring 70 navne på listen, hvor et navn er analogt til et hus - sikkert omkring 500 beboere i alt. Efternavnene Lauritsen, Rasmussen, Jensen og Skomager var de mest almindelige, og selvom vi på grund af normen med at bruge patronymer ikke kan slutte meget ud fra det, kan det alligevel ses, hvilke fornavne der var almindelige blandt disse fiskeres fædre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Gud kan sagtens klare at dømme verden uden os, men han kan ikke være nådig uden os. Han kan sagtens straffe syndere uden os, men han kan ikke aflevere sin fuldendte nåde til dem uden vores hjælp.
Peter Tinggaard